søndag den 2. marts 2014

Hej folkens,
Her får i lige en ordentlig stak billeder fra de sidste par uger. Det har været nogle intense uger og jeg har haft lidt for meget om ørerne, så nu har jeg sat bremsen i. Jeg har brug for mere tid til skolen, som er enormt tidskrævende disse uger, og tid til bare at være mig selv. De 4 største highlights (af mangel af bedre ord) siden sidst har været,1) det andet skiløb i Northbay som var et en 4dages tur med 3 forskellige skiløb på 3 dage - Ontarios universitets championship. Det var superfedt og meget intenst. Det var en stor oplevelse for mig, men jeg fandt nok også ud af, at elitesport sgu nok ikke lige er mig. Men at deltage i Ontario University championship er ikke en dårlig oplevelse for en semi-turist som mig. 2) Jeg var til fejlring af black culture and history month i universitetsbaren i fredags. Det var virkelig en god oplevelse. Det hører med til historien, at Sault Ste Marie går for at være en temmelig racistisk by, og jeg har hørt kedelige historier fra folk, der ikke er lyse og blåøjede. Man skal åbenbart ikke have meget mørk pigment før man får tilnærmelser. Dette gjorde ikke min begesjtring mindre for arrangemenet. Stemningen var enormt god. Og det var Dave, mine gode ven fra mine sociologikurser, der havde stået for det. Det var fedt at opleve en så god stemning med både medstuderende og undervisere og andre bekendte ansigter fra universitetet. Noget som dette har jeg virkelig savnet, så jeg nød det i fulde drag. Og fik danset for første gang i 100 år. Det var lige, hvad jeg havde brug for. 
3) Jeg var på slæde i går - drevet af to heste. sammen med andre internationale/udvekslingsstuderende. Ved ikke om det en stort highlight, men hyggeligt var det ihvertfald. Vi blev kørt rundt i stjerneklar aften i snelandskabet og drak efterfølgende varm kakao i en gammel (efter canadisk standard) kirke (den ældste i området) - fra 1920. 4) POWWOW : fejring af de indfødtes kultur. Med masser af dansekonkurrencer og masser af flotte kostumer. Første gang jeg nogensinde har set "indianere", så det var en meget speciel og stor oplevelse. 
Jeg har nu kun 5 uger tilbage her som studerende på Algoma og det er med lidt blandet følelser fordi det betyder, at jeg ved hvor meget skolearbejde, der skal gennemføres de næste 5 uger og samtidig en kæmpe glædesfølelse og forventningsglæde over det eventyr, der ligger og venter på mig i april og maj måned. Jeg har lavet en skitse til en rejseplan, der hedder nogenlunde dette: Vancouver-Portland(i USA)-Seattle(USA)-Victoria(Canada)-Vancouver. Jeg kommer til at have 2 uger for mig selv før jeg mødes med Rose og Christian i Vancouver. Og åh ja, så har Kirstin, min skotske bofælle og veninde fra Island, og jeg nu bestilt både fly og overnatning i New York. Planen er, at vi mødes der og så sammen rejser til Island. Jeg er så glad for at skulle få denne afslutning på min Nordamerikanske færd.  Og er både ovenud taknemmlig og lykkelig for, at Kirstin bevæger sig over Atlanten for at holde ferie med mig! Jeg ser frem til at opleve alle de (stor)byer, efter månederne her i denne noget flække-lignende by, hvor caféer er ikke eksisterende og kultur er noget, man må rejse til Toronto for at opleve. Det var fremtiden, tilbage til nuet:
Traditionen tro har jeg oploadet en del billeder - billeder siger mere end ord. Og for mig, som doven skribent, gør det tingene lettere:

 POWWOW i universitetssportshallen, lige ved siden af hvor jeg bor:














En tur på landet, i hesteslæde (?) med ASAP-programmer (det mentor-program, som jeg er en del af):










Fejring af Black culture/ history month:
Min ven Dave holder tale
Fantastisk underholdning -desværre har jeg ikke så mange billeder.

Andet skiløb i Northbay , Ontario universiteternes championsship:


















Alex i dyb søvn på vej hjem




Den canadiske udgave af "armish"-folket er åbenbart ret udbredt i området mellem 
Sault ste. Marie og Northbay- vi mødte et par af deres hestevogne på vej 


 Snesotrm på vej hjem






Ingen kommentarer:

Send en kommentar