Hej her fra Sault ste Marie, 

Åh, hvor begynder man henne, når man sådan vil give et livstegn og gerne vil give et ærligt indtryk af, hvordan man har det?

Jeg har egentligt mest af alt bare lyst til at være ærlig og give jer et indblik i mine første dage her på universitetet. Jeg ankom midt om natten til d.6. og blev hentet af en fra internationalt kontor her på universitetet, Mark - som eftersigende også er min kontaktperson.  Mark havde sagt, jeg bare kunne sove igennem og ikke skulle tænke på at stå op og deltage i introduksioner osv. 

Da jeg langt om længe kom ud af døren og hen på universitetet, ventede dig sig noget af et chok: Algoma University (som er navnet på universitetet her) har ganske enkelt ikke en filosofiuddannelse (!). Her skal lige tilføjes til jer, der ikke allerede ved det: hovedårsagen til, jeg har befundet mig dels i Island og nu i Canada er fordi jeg ikke kunne få en "ren" filosofi bachelor i Aalborg/Danmark og derfor måtte søge udenlands. Det tragikomiske i min nuværende situation er, at jeg simpelthen er havnet på et universitet, hvor de har en masse spændende filosofikurser liggende på deres hjemmeside under Studieåret 2013/2014, men hvad der her ikke oplyses om er, at det langt fra er en garanti at disse vil blive oprettet. Så hvad jeg skulle forholde mig til midt i heftig jetlag i går eftermiddags, var hvilke kurser, jeg så ville have. Jeg valgte efter evne på daværende tidspunkt - hvilket ikke var særlig velvalgte kurser.  Efter at have fordøjet nyheden, og kigget de udbudte kurser igennem, har jeg heldigvis fundet nogle helt enorm spændende kurser, der faktisk stemmer rigtig godt overens med mine nuværende interesser. Jeg skal blot snakke med professorerne, der underviser i fagene og argumentere for, hvorfor jeg skal have lov til at tage dem. Det er dels sociologi, litteratur, antropologi- og samfundsfag/statskundskabs-kurser. Men alle kan jeg se filsofi i. Enten arbejder fagene direkte med filosofiske tænkere, eller opererer med filosofiske emner. Jeg kommer bl.a. (forhåbentligt) til at tage et kursus i (social konstrueret) seksualitet - dvs. et kønsstudie-kursus, kursus i kritisk teori (der hører under engelsk litteratur), Introduktionskursus til kulturantropologi, kursus i stat og magt, og et kursus i socialt arbejde i strukturelt og feministisk perspektiv. Jeg skal altså have 5 kurser i alt. Og de her nævnte er virkelig alle nogle kurser, som jeg finder helt afsindig spændende, så jeg krydser virkelig fingre for, det går igennem. Min første forelæsning er kl 19 - om 2 timer- i det samfundsfag "stat og magt", som egentligt kræver, man er på 3.år i statskundskab - men jeg synes nok jeg kan argumentere for, jeg kan følge med (grundet mine politisk filosofi-kurser dels hjemme og dels i Island). I morgen tidlig skal jeg til kritisk teori-kursuset og igen argumentere for min beretigelse for deltagelse (og det bliver forhåbentligt let, eftersom jeg akkurat har skrevet bachelor projekt om Derrida og Foucault - som begge nævnes at være en del af kurset). 

Hvor om alting er, så synes jeg, at jeg har fået en lidt udfordrende start, hvor jeg står ret alene i de ting, jeg gør. Her er ikke umiddelbart andre mennesker i det hus, jeg bor i. Jeg har ikke mødt nogen endnu og jeg har ikke fået information om noget møde med andre udvekslingsstuderende. Min mentor har jeg derimod mødt -en helt enormt sød, lille canadisk pige som er helt pjattet med Europa - så jeg er en lille super star i hendes øjne. Byen, som universitetet ligger tæt på er enormt lille og minder mest af alt om Nesbyen (byen tæt på Fagerhøy - mit job i Norge) - dvs. et sted hvor shoppingcenteret "the mall" - er the place to be. Så mine cafébesøg i Reykjavík blev i dag skiftet ud med en Tim Hortson kaffe i centeret. Ja, hvorfor ikke indgå på de præmisser, som ens omgivelser arbejder ud fra? Det er vel sådan, man indgår i en kultur, ikke sandt? Kultur - jeg har fået et kulturchok. Jeg skal lige vænne mig til den canadiske kultur, madkultur, kommunikationskultur og ja det hele. Det kan være svært at forklare, men jeg føle mig voldsomt europæisk midt i alt dette "amerikanske". Der er hamburgere og pommes frites over alt f.eks. og madlavning synes at være en ting, man helst vil slippe for. (Husk på dette er førstehåndsindtryk og kan være voldsomt forkerte - i henhold til virkeligheden). 

Hvad der også strejfede mig, eller som virkelig har gjort indtryk på mig er den autoritet, som eksempelvis folk i en position, der medfører at disse bærer uniform fører med sig. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget lignende. At blive råbt af, af en buschauffør på en lille busstationen i en lille by et eller andet sted i Ontario. Og blive "opdraget" på af to mænd i security uniform på Toronto busstation, fordi jeg åbenbart kom for sent i forhold til at hente min bagage til busturen. Dette er ultrakort fortalt og jeg kunne sagtens uddybe. Men det er mest for at sige, at jeg virkelig er blevet overrasket over den tone, jeg har mødt fra folk i uniformer. Det virker til, at uniformen medfører en eller anden berettigelse til at være en smule ubehøvlet i omgangstonen med ikke-uniform-bærende folk. Men hvem ved? Måske er min oplevelse blot et lille udsnit af virkeligheden. Måske har jeg bare været uheldig. Og lad det ikke gå udover resten af Canada. 

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg faktisk har det rigtig godt. Jeg nyder et eller andet sted at opleve, hvad jeg gør. Det virker umiddelbart til at blive en tid med selvfordybelse og fordybelse i studierne. Jeg er nysgerrig på at møde andre udvekslingsstuderende og har allerede sat mig for, at jeg vil arrangere noget fællesspisning med dem. Der må være andre derude, der også sidder og har oplevelsen af at være lidt alene med alt det nye. Trods alenetid, føler jeg mig ikke ensom. Det sidste halve år har været så intenst for mig - rent socialt - så jeg føler, at en stund i mit eget selskab ikke gør skade. Der er ligesom også tid til at fordøje alle de oplevelser, som det sidste halve år bød på. 

Alt i alt: alting skal nok gå - det plejer de jo. Ik'å?

p.s det er helt fantastisk at opleve den opbakning, som jeg oplever I alle giver mig. Jeg værdsætter det så højt. Det giver mig en tro på, at jeg vokser af hver oplevelse, jeg kaster mig ud i. (Og at der er en mening med (rejse)galskaben).

p.p.s her er det et sted mellem -19 og -26 grader. Så det der med at tro/føle at Island er kold, kan jeg vidst godt pakke sammen :-)

Min vej i sneen til uni fra mit nye hjem

Mit hjem er nede i hjørne til venstre

Udsigten fra mit hjem

Stue med dansk flag. Har lidt på fornemmelsen,
der har boet en dansker her sidste semester.

Køkkenal-rummet

Istapper i downtown Sault ste. Marie

 

Downtown Sault st. Marie

Downtown Sault St. Marie

Downtown Sault ste. Marie

Yuppie-livet i "The Mall"

Et sidste glimt af min loveaffair med de høje bygninger i Toronto:

(De fascinerede mig sgu)