I dag har jeg været ude og spise frokost med Chea, en jeg har mit "The social making of sexuality" -kursus med, hendes datter + hendes veninde og datter. Først skulle vi lige hen og hente døtrene til "figure skating", som eftersigende er en rigtig udbredt sportsgren her i Sault ste Marie. (Noget jeg selv kun har set i fjernsynet til Vinter Ol). Vi tog ud og spiste sushi. Det var bare rigtig skønt - enormt søde mennesker. Og gud, hvor kan teenagere på 12 år dog være sjove - altså virkelig oprigtig positivt ment. De to piger havde bare en god humor. Og jeg havde nogle rigtig interessante snakke med deres mødre. De er alle meget interesseret i Europa og bliver ved med at tro, jeg er fra Finland. De aner intet om Danmark og jeg får spørgsmål som: hvilket sprog taler I i Danmark? Det er lidt sjovt for engangs skyld at føle sig lidt eksotisk. Jeg er også blevet lidt klogere på Sault Ste. Marie. Det har været en rigtig kulturel udveksling, rigtig spændende. Og ja, de er alle nogle helt enormt søde, åbne og dejlige mennesker. Som jeg helt sikkert vil lave flere ting med i fremtiden.
Her er et par stemningsbilleder fra mit værelse her til aften. Jeg synes selv, at det begynder at blive rigtig hyggeligt herinde:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar